Problemløsning

Vælg et problem for at se en beskrivelse heraf.

  • Mekaniske skader

  • Elektriske skader

Forurening af systemet

Oftest forekommende årsager til Forurening af systemet:

  • Oxider

    Oxider opstår ofte i forbindelse med vedligeholdelsesarbejde som for eksempel ved påfyldning af olie. Olien har oxiderende egenskaber, som i forbindelse med luft og vand kan fremkalde oxider. Der dannes ligeledes oxider i rørene ved varmen fra svejsningen i sammensætning med forekomst af luft. Dette undgår man ved at udtage luften inde i et rør med inertgas som for eksempel tørt kvælstof (nitrogen), før man anvender varme. Oxiderne kan fjernes ved at installere et udsugningsfilter, før man installerer kompressoren. Dette filter vil tilbageholde disse elementer, som således forhindres i at trænge ind i kompressoren. Efter igangsætning, anbefales det igen at udskifte dette filter.

  • “Copper plating”

    Dette fænomen viser sig i 2 faser: I den første fase, opløses kobberet sig i biprodukterne fra en olie-/kølemiddel-reaktion. Den opløste mængde kobber afhænger af oliens egenskaber, af temperaturen samt af forekomsten af urenheder. I den anden fase, lagrer det opløste kobber sig på metaldelene ved en elektrokemisk reaktion. De høje temperaturen er den faktor, som er stærkest medvirkende til forkobringen, ved anvendelse af den forkerte olie. Visser olier reagerer lettere end andre ved høje temperaturer og medvirker til kobberets opløsning. Endelig accelererer forekomsten af luft eller fugt samt andre forurenende stoffer kobberaflagringerne på dele som for eksempel ventilskiverne, oliepumpen og krumtapaksel. For at undgå den slags problemer, anbefales det at anvende den eller de olietyper, som er anbefalet af fabrikanten, at analysere og rette årsagerne til de høje temperaturer samt at evakuere systemet, når det er nødvendigt, for at sikre, at luft og fugt bliver fjernet. Det anbefales også at bruge et tørrefilter med en høj fugtabsorberingsevne.

  • Fugtighed

    Forekomsten af fugt i systemet, uanset om det drejer sig om fugtig luft eller vand, kan forårsage andre former for forurening af systemet, fordi det medfører oxidering, rust og nedbrydning af kølemiddelet. For meget varme på grund af friktion, forkobring og slid på overfladerne kan have forbindelse til dette forurenende stof. Den vigtigste forureningskilde på grund af fugt er luft, som føres ind i systemet via rørinstallationen. En måde, der kan komme fugt ind i systemet på, er via olie, der ikke er håndteret korrekt og bruges som erstatning for den oprindelige olie i kompressoren. Uden de rette evakuerings- og dehydreringsmetoder i kølesystemet, er en lille mængde vand eller luft nok til at føre til rustning og til at accelerere processen med dannelsen af andre former for forurening. Fugten kan spores ved at foretage en analyse af olien eller ved at bruge et væskeskueglas på væskelinjen. Den mest sikre metode til at fjerne fugten med er ved en god evakuering efterfulgt af brud på vakuum. Det anbefales at gøre det et par gange og hertil bruge tørt kvælstof.

  • Snavs

    Fremmedmaterialer som for eksempel snavs, svejsestrøm eller kemiske produkter i forbindelse med luft, fremkaldre kemisk uligevægt, der får fedtmolekylerne til at sprænge. Dette bevirker sammen med de høje afladningstemperaturer i systemet, at der dannes syrer, slam eller en kombination heraf.

Høje udslipstemperaturer

Oftest forekommende årsager til Høje udslipstemperaturer:

  • Høje afladningstemperaturer

    En overophedning af kompressoren og den deraf følgende opvarmning af olien betyder, at olien mister sin viskositet. Når det sker, kan olien ikke smøre de bevægelige dele ordentligt. Når de ikke bliver smurt korrekt, kan visse elementer som for eksempel lejerne blive for varme og dermed blive hurtigere slidt, ligesom olien kan forkulle. Blandt de mest almindelige årsager finder man en høj værdi i forholdet mellem kompression og en lille mængde kølemiddel. Begge fænomener giver en lav strøm af kølemiddel. Idet der er altid forekommer varme fra motoren samt friktionsvarme fra kompressoren, vil ethvert fænomen, som sænker strømmen af kølemiddelgas til et niveau, som ligger uden for grænserner, bevirke en utilstrækkelig afkølning af kompressoren, hvilket igen vil betyde høje afladningstemperaturer. Olien mister viskositet ved temperaturer på mellem 85ºC og 95ºC, hvilket kan bevirke, at beskyttelsesfilmen forsvinder, og derfor forårsager kontakten mellem metal og metal en mekanisk fejl i kompressoren. Afladningstemperaturen må ikke overstige 125ºC, idet det kan skade olien. En stor forskel i kompressionen skyldes generelt problemer med kondensatoren eller fordamperen, en utilstrækkelig kontrol af systemet, eller en kombination af alle disse tre ting. For at udbedre problemet anbefales det at kontrollere, at kondensatoren og fordamperen er rene, kontrollere luftstrøm og –temperatur eller vandet i kondensator og fordamper. En lavt kølemiddelniveau kendetegner sig ved, at man kan se gassen boble, når man kigger ind gennem skueglasset, ved et lavt sugningstryk og ved en højt overhedet gas. For at afhjælpe problemet skal man tilføre systemet mere kølemiddet, men først skal årsagen til, at der mistes kølemiddel, fastlægges.

Ineffektiv smøring af systemet

Oftest forekommende årsager til Ineffektiv smøring af systemet:

  • Fortynding af olien

    Det er det mest almindelige problem, og det skyldes oliens store affinitet med kølemidlet. Olie kan fortyndes i alt for høj grad af kølemidlet under længere standsningsperioder, hvilket fører til, at olien mister sine smøreegenskaber. Det kan også alt efter olietypen forekomme, at olie-kølemiddelblandingen mættes og herved bevirker, at de to væsker bliver adskilt. Den tykkeste blanding, som er rig på kølemiddel, lægger sig nederst i krumtaphuset, mens den mindre kompakte blanding, som er rig på olie, lægger sig øverst i krumtaphuset. Når en kompressor starter med en for stor mængde kølemiddel i krumtaphuset, suges blandingen, som er rig på kølemiddel, op af oliepumpen. I og med at kølemidlet er et fremragende opløsningsmiddel, fjerner det oliefilmen på lejerne. Desuden fremkalder den højt fortyndede olie skum, som er med til at sænke pumpens pumpeevne. Alt dette fører til alvorlige skader på lejer, krumtap, cylindere, stempel-stempelstangsdelen. Disse fænomener opstår på grund af følgende: kompressoren er det sidste element til at blive afkølet ved standsning, og det er også det sidste til at blive varmt, efterhånden som temperaturen i systemet stiger. Derfor er kompressoren den koldeste del i systemet, når udstyret har været standset i flere timer. Det emigrende kølemiddel opsamles og kondenseres inde i kompressoren, hvilket fører til en fortynding med olien grundet de to væskers affinitet. For at undgå at denne fortynding finder sted, anbefales det at bruge et varmeelement i kompressorens krumtaphus, idet det vil reducere affiniteten mellem olie/kølemiddel og således undgå migrationen af væsken til kompressoren. Det er vigtigt, at modstanden opvarmer olien i krumtaphuset, specielt under længerevarende standsning.

  • Olietab

    Tab af olie er yderst skadeligt for krumtapaksel og andre bevægelige dele, idet det betyder, at der på grund af for meget varme ikke sker en tiltrækkelig afkøling. Nogle af de mest almindelige årsager til dette tab er følgende: alt for korte gennemløbsperioder, for stor olieskumningsgrad og for lange minimumspåfyldningsperioder sammen med forkerte rørstørrelser. I perioderne med et kort gennemløb (cyklus), kan kompressoren pumpe olie ind i systemet i større mængder end dem, der kommer retur. Som resultat heraf, opnås et lavere olietryk. Når olien danner skum inde i krumtaphuset, føres olien med kølegassen og komprimeres inde i systemet. Hvis der fortsat dannes skum, kan olieniveauet falde. Skumdannelsen kan være forårsaget af en fortynding af olien eller under anvendelse af en forkert olie.

Returvæske

Oftest forekommende årsager til Returvæske:

  • Returvæske

    Tilbageløb af væske sker hovedsageligt, når overophedningen af udsugningsgassen har tilbøjelighed til 0K på grund kølemidlets detergenteffekt, som er i stand til at fjerne hele smørefilmen på kompressorens bevægelige dele. Dette fænomen bevirker brud på disse dele.

    Når kompressoren udsættes for returvæske, kan man observere, at kompressordelene bliver rene, det vil sige uden spor af olie og uden tegn på forkulning.

Væskeslag

Oftest forekommende årsager til Væskeslag:

  • Returløb af kølevæske til kompressoren på grund af en forkert ekspansionsventil, en beskadiget fordamningsventilator, eller tilstoppede luftfiltre

    En for stor eller dårligt fungerende ekspansionsventil kan i tilfælde af en driftsforstyrrelse hos fordamperens ventilator (forkert fordeling af luften i batteriet) forårsage returvæske og som konsekvens heraf et væskeslag.
    Dette sker, når kølevæsken overstiger fordamperens kapacitet og løber tilbage langs udsugningsledningen til kompressoren, mere som væske end som damp.

    Under driftsgennemløbet kan en oversvømmelse af væske i kompressoren forårsage slitage på de bevægelige dele på grund af den virkning, fortyndingen har på olie, og tabet af olie i kompressoren. Under standsningsgennemløbet, kan migrationen af kølemiddel til kompressoren ske hurtigt, og medføre et væskeslag, når kompressoren igen starter.

  • Kølemiddelmigration/-vandring

    Det er en term, som bruges til at beskrive ophobningen af kølevæske i systemets koldeste del; det vil sige den kølevæske, som ligger i systemets koldeste del. Generelt plejer denne del at være kompressoren, når de eksterne temperaturer er for lave, eller når de er for høje, selvom det også kan forekomme i fordamperen.

    Migrationen sker hovedsageligt, når kompressoren ligger lavere end fordamperen eller kondensatoren. For at undgå en migration af kølevæske fra kondensatoren, anbefales det at installere en kontraventil i kompressorens udslipsledning. Det kan ligeledes anbefales at anbringe en sifon ved indgangen til kondensatoren.

    Med hensyn til fordamperen, anbefales det at standse kompressoren for at opsamle væsken. Det anbefales også at anbringe en sifon lige ved fordamperens udgang.

    Uden disse foranstaltninger er der stor sandsynlighed for, at der returnerer store mængder kølevæske via sugnings- eller udslipsledningen til kompressoren, hvilket fører til et væskeslag samt fortynding af olien.

    Det anbefales, at installere et varmeelement i krumtaphuset på kompressoren. Det er imidlertid ikke er nogen garanti for at undgå dette fænomen, fordi forekomsten af mængden af kølemiddel kan overstige varmeelementets kapacitet.

  • Tilbageløbsolie

    Tilbageløb af olie er lige så skadeligt som tilbageløb af kølevæske. Normalt sker det, når rørene ikke er korrekt udformede, og der som følge heraf ikke sker en ens bevægelse af olien i installationen, hvilket fremprovokerer en ophobning af olieslag.

    For meget olie bevirker en betydelig nedsættelse af systemets køleevne, idet kapaciteten af varmeudveksling i fordamperen nedsættes drastisk.

    Man skal være særlig opmærksom på systemer med mere end en kompressor i parallelopsætning eller med kompressorer i tandem-opsætning.

Elektriske fejl som opstår på grund af mekaniske problemer

Oftest forekommende årsager til Elektriske fejl som opstår på grund af mekaniske problemer:

  • Elektriske fejl, som opstår på grund af mekaniske fejl

    Motortræghed er en af de mest almindelige årsager til, at der opstår mekansike problemer på kompressoren.

    Slid på lejet kan provokere en forskydning bort fra midterstillingen mellem rotor og stator. Fordi spillerummet mellem disse er meget lille, betyder denne forskydning bort fra midterstillingen, at rotoren beskadiger stators lamineringer, hvormed der sker en fase-til-jord kortslutning.

    Slitagen på lejerne er hovedårsagen til motortræghed. Dette kan ske på grund af oliefortynding eller på grund af snavs i olien.

    Olie med svævestøv kan nå frem til motoren via sugerøret, og sker dette, kan det det beskadige motoren.

Forkert forbindelse

Oftest forekommende årsager til Forkert forbindelse:

  • Forbindelsesfej (enfasemotor)

    Forbindelsesfejl i en-taktsmotor er meget almindeligt. Det sker, når hjælpefasen tilsluttes som hovedfase, eller når de elektriske komponenter tilsluttes forkert.

Fuldstændig brand

Oftest forekommende årsager til Fuldstændig brand:

  • Total brand

    Det sker for eksempel, når der mangler en fase i en af faserne. Det er, når motoren står stille, at der er størst chance for, at motoren brænder fuldstændig sammen. Dette skyldes, at på det tidspunkt hvor motoren tænder, er det elektriske og fysiske bohov til viklingen størst. Hvis spændingen på dette tidspunkt er lav, eller kompressoren er mekanisk blokeret, brænder kompressoren sammen, hvis ikke motorbeskyttelsesanordningen virker inden for meget kort tid. En anden meget almindelig årsag er en utilstrækkelig afkøling af motoren på grund af en lav strøm af sugningsgasser. Under de korte gennemløb kan motoren også blive overophedet. Hyppig start, med den tilhørende spidsudgangsstrøm og en reduceret strøm af sugningsgasser, som fører en til overophedning af motoren, som igen kan få motoren til at brænde sammen. For at undgå at denne situation opstår, anbefales det at installere en eller anden form for timer for at begrænse antallet af de gange, der tændes for kompressoren.

Lokaliseret brand

Oftest forekommende årsager til Lokaliseret brand:

  • Lokaliseret brand

    Når der opstår et mekanisk brud, kan det ske, at nogle af metaldelene, som sidder i motorviklingen, forårsager skade på motorisoleringen. Dette isoleringstab kan bevirke en kortslutning af vindingerne. Varmen fra denne kortslutning kan sætte ild til de omkringliggende vindinger, hvilket kan føre til en kortslutning i fasen eller i fase-til-jord. En brand i et punkt kan også være forårsaget af en motorbelastning.

Mangel på faser (takter)

Oftest forekommende årsager til Mangel på faser (takter):

  • Mangel på faser (takter)

    I en 3-taktsmotor, betyder mangel på tilførsel, at motoren virker som en én-taktsmotor. Dette betyder, at de andre 2 faser arbejder med en for stor strømmængde. Hvis der ikke er nogen beskyttelsesanordning, som slukker for motoren, vil de 2 faser hurtigt brænde sammen. Det kan forekomme; at en af faserne overophedes før den anden, og at en af fasene således ikke når at brænde sammen.

For at filtrere hjælpeartiklerne, skal du vælge det nøgleord, som bedst beskriver dit problem.
Vis hjælpetemaer med relation til:

Kan du ikke se dit spørgsmål, eller har du brug for ekstra hjælp? Kontakt teknisk back-up-service hos AREA